Fem mod en

IMG_2818Tre veterinærsygeplejersker til at holde, en dyrlæge til at klippe og så mig til at snakke beroligende… var hvad der skulle til for at på klippet Lillebrors negle.

Dyrlægen havde inviteret: få klippet dit kæledyrs negle for 100 ,-, beløbet går ubeskåret til Knæk Cancer!

Jeg annoncerede ved ankomsten, at det nok ville blive svært, så alle medarbejdere blev tilkaldt og med det antal hænder til at holde gik det forholdsvist nemt. Helt tilfreds var han selvfølgelig ikke, men det var lynhurtigt overstået og som jeg sagde til ham, gik det til et godt formål 🙂

Bagefter blev han rost med masser af godbidder og gik derfra med en positiv oplevelse.

4 Comments

  • Helle K.

    Jeg kan se det for mig 🙂 vi slipper heldigvis letter om ved det med den lille tykke. Lasse vender hende på ryggen og så ligger hun der med alle fire hjul lige op i luften.

    • Mette

      Lillebrors 65 kg vender man ikke lige bunden i vejret på… eller holder for den sags skyld. Han er et muskelbundt men følte sig åbenbart pacificeret for han opgav kampen. Jeg ærgrer mig sådan over, at jeg ikke nappede et billede 🙂

  • Mette L

    Det kaldes godt samarbejde. Og nu ved de jo, at det fungerer med fem mod en, så mon ikke det kommer til at være sådan næste gang også 🙂

    • Mette

      Desværre tror jeg ikke, at der på en almindelig konsultationsdag er tre veterinærsygeplejersker til rådighed… det var en ganske særlig dag, hvor der kun var åbent for negleklip 🙂

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *