Guilty pleasure
Jeg siger ikke nej til en opfordring til at komme og fotografere, når der er Tractor Pulling i Rærup. Slet ikke på en dejlig august aften som det var i går.
Jeg elsker de typer, som man møder til de her events både udøvere og publikum. Det er en helt særlig ‘race’ og jeg er rigtig godt underholdt blot ved at sidde på en halmballe og studere den verden, der passerer forbi.
Reglerne er ikke forfærdeligt avancerede (men det er selvfølgelig også en mandesport)… træk en “slæde” så langt som muligt ned af en 100 m lang jordbane. Er der flere i en klasse, der opnår Full Pull (100m), er der omkørsel med endnu mere vægt på slæden.
Da skyggerne blev lange og køligheden mærkbar, vendte jeg snuden mod Hals. Det er ikke nogen sund sport, at være publikum til. Et bad var nødvendigt, for at få vasket udstødningslugten af hud og hår.
Hjemme ringede P … fra førersædet i en Corvette C6 … “kan du høre motoren?”
Boys will be boys – uanset alder 🙂
det skal ryge
det skal larme
det skal se u a no’e
4 Comments
Catarina
Det ser da også almindeligt charmerende ud 😆
Mette
Susanne kalder det ‘cykelstativ’ – heroppe hedder det ‘sparebøsse’ 😉
Susanne
Haha der var også cykelstativ kan jeg se 😉
Mette
En ‘bonderøv’ i ordets bogstaveligste forstand 😉
Det var godt han ikke lige kiggede op, mens jeg havde kameraet løftet