Lidt mildere stemt
Jeg har et mildest talt anstrengt forhold til Lars Lilholt og i særdeleshed til ‘Kald det kærlighed’.
Aversionen stammer tilbage fra min vilde ungdom.. en weekend i et sommerhus i Blokhus, alt for mange mennesker, alt for mange øl og alt alt alt for meget Lars Lilholt…
I aftes sad jeg og dimsede med noget kode og nogle billeder, mens ‘Toppen af poppen’ kørte i baggrunden. Lars Lilholt var hovedpersonen og alene synet af manden kunne normalt få mig til at skifte kanal. Jeg gjorde det dog ikke, og allerede da Stine Bremsen havde givet sin version af ‘Hvor går vi hen når vi går’, var jeg lidt mildere stemt.
Med ‘Kald det kærlighed’ i Mattias’ version er det faktisk lykkedes mig, at synes om det nummer igen.
Nogen vil sikkert kalde det blasfemi, men så er det fordi de ikke deltog i den weekend i Blokhus!!!
2 Comments
Dorthe lige om hjørnet
Jeg holder RIGTIG meget af Lars Lilholts musik!!! Men jeg synes OGSÅ, at Mattias gjorde det helt fantastisk. “Kald det kærlighed” KAN man godt blive lidt træt af ift de mange andre skønne Lilholt sange, men Mattias’s version var virkelig god også 🙂
Mette
Der er heldigvis rigelig med plads til at synes noget forskelligt 🙂 Jeg fik alt alt alt for meget Lars Lilholt på en gang og det har gjort, at jeg ikke kan holde ham ud, selv i dag så mange år efter.