Glæde til højre

Nu bringer jeg dig lige tilbage til din barndom. Du hører radio – vejrudsigt og til slut kommer fiskerimeldingerne “og der er stormvarsel for Humber og Thames og farvandet vest for Hebriderne” og måske også et eller andet ved Doggerbanke…

Sådan begyndte en samtale for nogle aftener siden.

Jeg er heldig, at kende et menneske, som øser ud af det hjertet er fuld af og hvis entusiasme i den grad er smittende. Min verden beriges og mine øjne åbnes for ting, jeg ikke har set før. Jeg elsker det.

Bulbjerg er en 47 meter høj kalkstens klippe og resterne af en stor ø som i stenalderen ragede op over havet. Det er Danmarks eneste fuglefjeld. På de stejle skrænter yngler hvert år flere hundrede par Rider.

Bulbjerg er også omtalt i Allan Olsen’s ‘Seende kærester‘  og det var dén, ovenstående samtale var indledningen til. I dag måtte jeg derud… til Bulbjerget og selv spejde i retning mod Humber og Thames.

Jeg var i nærheden i torsdags da jeg kørte ad dødsruten mod Fjerritslev. Jeg vidste bare ikke, at der var mere at komme efter på den egn.

Der var masser at komme efter: en landsby, der simpelthen hedder ‘Glæde’, en klippe med indgraverede hjerter og navne fra alle de seende kærester, der har besøgt stedet, fuglefjeldet, smukke rullesten og en udsigt, der havde været i verdensklasse, hvis ikke det var fordi at lørdagens vejr ikke var med os.  Gråt og vådt var det – ellers skulle man kunne se både Hanstholm og Rubjerg Knude fra toppen.

Jeg gir’ dig min kikkert – dig der er bedst til at se
jeg piller æg og lægger mig ned
og jeg ser dig spejde i retning af Humber og Thames.