Jeg tager det første fly, der peger på sydpå..

IMG_8979_blog

Gid det var så vel… men mindre kan vel også gøre det. Danmark er faktisk ret ok at holde ferie i, hvis ellers bare det holder tørt og solen kigger forbi.

Sommerens første dage kommer til at stå i sejlskibenes tegn.

Fredag aften kigger Lillebror, Canon og jeg forbi havnen for at se, hvor mange af skibene, der er ankommet – og så spiller Wafande på Utzon scenen… hans sommerlige reggaetoner er da perfekte at skyde sommerferien i gang med.

Helt sikkert er det også, at jeg er at finde på havnen den 3. august, når TV2 giver koncert og Tall Ships Races sluttes af med festfyrværkeri fra Limfjordsbroen. Jeg kan ikke helt beslutte om jeg gider trængslen på havnen eller om jeg skal bruge firmaets tagterrasse og se fyrværkeriet lidt fra oven. Men mon ikke udsigten fra 6. sal og den efterfølgende nemme adgang til bilen vinder? Jeg tror det.

Lige nu glæder jeg mig bare over, at der kun er ca. 6 timer til jeg træder ud af slusen til 17 dage uden vækkeurets insisterende kimen hver morgen, til langsommelige formiddage i bløde bukser, til strand- og loppeture, til tur ‘sydpå’ med Poden, til fødselsdag, til koncerter,

til S O M M E R F E R I E

2 Comments

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *