Tour de Vendsyssel

Jeg bliver lidt som en løve i et bur, når regnen som i går siler ned fra morgen til aften. Selvom jeg sagtens kan finde på noget at lave indendørs også, så er mit velbefindende temmelig afhængig af at kunne komme ud.

Vi tog revance i dag med en lang tur rundt i det nordjyske.

Vi gik bl.a. tur omkring Øster Mølle sø og som altid, når jeg er på de kanter kiggede jeg ind til Jens.

Det er mere end tre år siden Jens døde. Det er stadig svært at forstå.

Jeg sender ham ofte en varm tanke og savner, at vende verdens små og store spørgsmål med ham. Han formåede altid, at sige det jeg havde brug for at høre og ikke det, jeg gerne ville høre… så når jeg nu er fanget mellem: “jeg vil virkelig gerne snakke med dig” og “jeg skal seriøst indse, hvad jeg er værd og se at komme videre“, så ved jeg jo egentlig godt, hvad Jens ville sige.

Jeg havde fået et verbalt spark over skinnebenet.

Hårdt.

Sådan var han. Kontant og hudløs ærlig. Nogen brød sig bestemt ikke om det, men jeg er fan af mennesker, der toner rent flag!