På Skagen
Mors vaskeservice havde en leverance til Vejgaard tidligt lørdag morgen. Bilen var, udover vasketøj, pakket med hund og fotoudstyr.
Vi kørte nordover, men i stedet for at køre mod Hals fortsatte vi indtil vi næsten ikke kunne komme længere. Det er 100 år siden jeg har besøgt skagboen, men et par hyggelig samtaler i ugen der er gået resulterede i en aftale om at ses på toppen.
Det blev den dejligste dag med lækker frokost på terrassen og masser af latter.
Turen hjemad gik ad kystvejen. Vi havde god tid og stoppede bl.a. ved Voersaa hvor Lillebror badede ved havnen og vi gik tur ved Voerå.
Der ligger en klar aftale om, at der ikke igen skal gå så længe før vi skal ses. Vores ferier har sammenfald den første uge… måske finder vi på noget. Måske!
4 Comments
Catarina
Dejligt med sådan en tur nordpå 🙂 Det er effterhånden ved at være 19 år siden jeg var der sidst, så måske jeg skal se om jeg ikke kan få lokket manden med nordpå på et tidspunkt. 😀
MissMuffin
Voerså er min barndomsby, så skønt med et billede af åen, nu hvor den er allersmukkest. Jeg kommer der desværre meget sjældent. Der findes en skøn gåtur, igennem østbyen (meget fornemt for så lille en by, men det kaldte vi den og det dækker over den del af byen, der følger åen) på en grusvej mellem kornmarker og med havudsigt, igennem skoven og så tilbage igennem Voerså igen. Den tur har jeg gået sååå mange gange, for der er smukt og som regel uforstyrret.
Karin
Det sker alt for ofte at man aftaler der ikke må gå så lang tid, hovsa, efter meget lang tid, så skete det igen.
Jeg har fået indført et nyt tiltag, har desværre ikke fulgt den hele vejen rundt, vil dog forsøge at holde fast i den, og det er at der skal aftales næste “møde”, og kalenderen skal krydstjekkes punktum 😉
Pludselig blev jeg i tvivl om hvor Hals ligger, ville have den lå syd for Limfjorden, det er ikke første gang. Godt jeg lige havde Google maps, så jeg blev irettesat 🙂
Fantastiske dejlige billeder.
Mette
Som det meget introverte menneske jeg er, sker det ofte at kontakten bliver lidt sporadisk. Mine ‘rigtige’ venner ved at det ikke er uvilje men sådan jeg er skruet sammen og det har de forlængst accepteret. Håber jeg 🙂