Vil du ha’ en stänkar?
Rum 302, Familjen, Invasionen, Sjukhusmorden – hvor er det dog herligt, at opdage fire sprit nye episoder (og flere på vej) med mine yndlingssvenskere Beck and Gunvald. Sidstnævnte i Michaels Persbrands lækre skikkelse.
Den første blev vist i mit fjernsyn til aften og afsluttede mandagsfridagen på allerfineste vis.
Dagens startede også på bedste vis. To timers travetur langs Nordmandshage – fra Winthers Plantage og helt ud til sejlrenden. Vejret var helt vidunderligt og havde vandet været en anelse varmere, kunne jeg nemt ha’ været fristet til en dukkert sammen med Lillebror.
Sidste år hoppede jeg i vandet 2. maj… men kun fordi jeg var blevet udfordret på Facebook af Poden.
Jeg er klar til at lægge arm med både jobbet og tirsdagen – og kan fryde mig over udsigten til endnu en kort uge og lang weekend.
5 Comments
Anna Marie
Uhh, dem glæder jeg mig til at se.
Mette
Med rette… de er præcis som ‘Beck’ skal være 🙂
Helle K.
Nåhhh sådan – jeg troede, at det var på dansk tv.
Jeg kan vist ikke se den kanal, hvor de bliver vist.
Skal man være medlem? Er det dyrt? Er der fanske undertekster?
Ellers dukker de nok op en dag på en kanal nær mig.
Mette
Der er danske undertekster ja – men sendes ‘kun’ på mit fjernsyn 😉
Helle K.
Fandens!! det gik jeg glip af – jeg elsker den serie. Jeg går straks igang med at undersøge nærmere …