Et dejligt minde om en god ven
Knap 3 uger efter jeg sendte den gamle ud på den sidste rejse, er hun nu kommet hjem igen.
Sentimental kan man ikke beskylde mig for at være – og at hun er kommet hjem i både urne og glasperle skyldes udelukkende, at det var sådan Nanna gerne ville ha’ det. Hun bærer i forvejen sin fars Armani (også en Dogue de Bordeaux) i en perle om håndleddet og synes bestemt, at Arabella skulle gøre ham selskab.
Og sådan blev det.
Sentimental eller ej… jeg har det overraskende godt med, at jeg ved hvor hun er, at hun nu kan stå i reolen og jeg kan lade en hånd løbe over urnens låg og sende hende en tanke.
8 Comments
Catarina
Jeg kan godt forstå at hun gerne vil have sådan et minde og også at du selv vil 🙂 Hvis jeg havde en hund og den gik bort, ville je også selv have sådan et dejligt minde. 😀
Mette
Det er i hvert fald en rar tanke, at hun er kommet hjem og ikke bare havnet på en destruktionsplads et eller andet sted.
Anita
Kan jeg godt forstå. Låget har også en god facon til et “kæl”. Bliver aldrig støvet!
Mette
Præcis Anita 🙂
Anette B
Jeg har det også bedst med, at få mine hjem i urner…! Balian har jeg også i et par perler – og det er bare en rar tanke – om det er sentimentalt eller ej, det rager mig en papfjer… JEG har det godt med det, og så kan folk tænke hvad de vil – IDC 🙂 Må vi se et billede af smykket?
Mange kærlige tanker
Anette
Mette
Det passer mig også glimrende med en urne og den er unægtelig noget nemmere at grave ned end 50 kg hund 🙂
Nanna fik perlen i går, så jeg har den ikke så jeg kan fotografere den – det husker jeg en dag hun kommer forbi.
Monica
en smuk tanke – til trøst og til de mange gode minder..
hun havde et fantastisk hundeliv, hende Arabella 🙂
Mette
Jeg håber, at hun havde et godt hundeliv. Jeg har i hvert fald gjort mit bedste 🙂