Fireogtredive +

Det er ikke så længe siden, at jeg annoncerede, at jeg havde været på arbejdsmarkedet uafbrudt i 34 år. Men min tid i Israel bør lægges til, for jeg var der for at arbejde.

Som nyankommen blev man tildelt de ringeste jobs. Det vil i dette tilfælde sige i bageriet, som kørte 24-7  alle ugens dage. Undtagen på shabbat selvfølgelig, hvor alt i det hellige land går i stå.

Jeg har ikke tal på de boller jeg har trillet og de schallah brød jeg har flettet ved det her samlebånd.

Midt i billedet ses Avraham, en af de gamle bagere. Som jeg husker det, var de tre-fire ældre mænd, som styrede alle vi volontørere. Med hård hånd. Nogle hårdere end andre. Jeg fik ganske ofte de lidt lettere jobs uden at gøre andet end at være smuk, dansk og lyshåret (:

Absolut værst var det at håndtere de brød, der rullede ud af ovnene i en lind strøm. Der er pænt varmt i Israel og at stå i 6 timer ved sådan en ovn kunne tage pippet fra enhver.

Snart kom der nye volontører til, som overtog bageritjansen og vi andre blev forfremmet til dagjobs. Jeg endte med at have et godt job i køkkenet sammen med irske Philhelmina Mulholland.

Bageriet er brændt nu. Omstændighederne kender jeg ikke, men jeg er ret sikker på, at arbejdstilsynet ville få kaffen galt i halsen, hvis de havde set vores arbejdsforhold og jeg tænker, at der sagtens kunne været opstået en brand alene på grund af nogle elinstallationer, som bestemt ikke var forsvarlige.

Jeg har fortsat forbindelser dernede og en stående invitation til at komme. Om det nogensinde bliver til et gensyn ved jeg ikke, men drømme kan man vel altid.