Onsdagsfjæset
Den gamle er igen dårlig til bens og jeg har måtte finde det smertestillende frem.
Hun vil dog fortsat gerne med ud, men det er i et temmelig adstadigt tempo. Det vil sige, lige indtil vi stødte på en flok dådyr… så glemte hun pludselig ALT om halten og smerter.
Hun får et par dages ro og hvis hun, mod forventning, ikke er i bedring i løbet af et par dage, skal vi vist snart omkring dyrlægen.
Det sker desværre oftere og oftere, at hun har smerter i bevægeapparatet. Heldigvis fejler humøret og appetitten ingenting, så jeg er ikke for alvor bekymret, men jeg skal blankt erkende, at jeg er begyndt at tænke tanken, at hendes liv nok ikke er så fandens langt længere.
Hun skal under ingen omstændigheder lide og når den dag kommer, hvor jeg ikke længere tror, at hun har et godt hundeliv, så vil jeg hellere tage den uundgåelige beslutning… også selvom hun ikke er alvorlig syg.
Hun er på vej mod de ni og jeg skal være glad for hver eneste dag vi har.
Og det er jeg ♥
11 Comments
Monica
åh… er lidt i samme båd, dog med lidt yngre hund.. suk.. Bundy bliver 7 til september, og siden sommer har der været halten og besvær med at rejse sig… Dyrlægen vil jo gerne scanne i røntgen, med et ” så må vi se, evt. aflive mens han er i narkose”, og det ku’ jeg bare ikke. Også fordi jeg gerne vil være afklaret med hvad man så gør med det man får at vide ved røntgen.. Og vi vil ikke – som vi før har gjort – smide kr 20.000 efter en korsbåndsoperation eller hvad der kunne være af muligheder. Både på grund af pengene men også fordi det er en større omgang med operation, genoptræning osv. Så vi kører med led-smertestillende samt også Panodil.. og går kun små korte ture… Han står dog klar som et æg når vi er på vej ud af døren i noget der ligner tur modus… og ser så skuffet ud når han “bare” får besked om at blive og passe på huset.. Derudover er han glad, spiser og drikker gerne, spadserer – til tider løber – rundt i haven, skælder ud på hunde på vejen, tager gerne en omgang næse-arbejde både inde og ude hvis godbidderne er gode nok, og er i det hele taget bare dejlig. MEN der kommer knæk-lyde fra hans venstre bag-knæ når han går… og det ben støtter han ikke så gerne på… står ligesom og løfter på det… og de knæk-lyde gør at jeg nærmest frygter han lige pludselig dratter helt om, og hvis det sker væk fra hjemmet har jeg en udfordring med selv at fragte 70 kg … så dermed bliver han hjemme… og det syns jeg jo er lidt synd… men HVORNÅR er det så synd at man skal tage den svære beslutning ?? ach altså… nu gik mine frustrationer ud over dig Mette… har du et orakel svar?
Mette
Det gør ikke noget Monica… jeg har brede skuldre og store ører 🙂
Jeg har ikke noget orakel svar. Men jeg er ikke i tvivl, når det gælder mine egne hunde. Vores første hanhund fik knoglekræft i et ene forben. Det levede han fint med et halvt års tid hvorefter han begyndte at få smerter. Han blev smertelindret et kort stykke tid, blomstrede lidt op, men en dag trak han sig så ind i sig selv. Dén dag kørte vi ham til dyrlægen for sidste gang.
Han var selvfølgelig med på råd hele vejen. Han har været min dyrlæge i 30 år og jeg har stor tillid til, at han siger til og fra på de rigtige tidspunkter.
Hvordan ligger Bundy vægtmæssigt? Er de 70 kg tilpas eller for meget? Arabella kom over på senior foder for 1½ år siden og har tabt sig, ikke at hun har været meget overvægtig, men alligevel. Selv en lille overvægt kan belaste deres led og det hun har tabt sig, har helt sikkert hjulpet med at holde hende mere mobil.
Monica
tak for svar Mette.
70 kg er nok lidt i overkanten, han kunne godt klare at smide nogle kilo. det ville måske hjælpe..
Den knæk-lyd går mig dog virkelig på. puh…
I skrivende øjeblik har han dårlig mave også, som i MEGET dårlig, en weekend inkl nætter hvor man skal ud hver anden time, samt en matte som i zombie tilstand har jokket/gledet i “noget” indenfor… pfff… Nu er vi i gang med ZooLac, og det ser ud som det hjælper.. Matten må så tage sig en hjemmearbejdsdag… hvad man ikke gør for de kære kræ..
MissMuffin
Åha, det er den værste beslutning når man har dyr! Hun er så smuk og bærer nu alderen flot 🙂
Vores Emma havde også en smule gigt. Hun fik efter dyrlægens anbefaling et tilskud af olie og hybenpulver og det synes jeg hjalp en smule- og så havde hun frakke på de helt kolde dage når vi var ude, også selvom hun havde lang pels..
Mette
Hun har også en fin frakke – jeg er bare ikke så god til at huske at give hende den på medmindre der er meget koldt.
Det er en svær, men nødvendig beslutning. Heldigvis er hun i bedring, så den dag ligger forhåbentlig stadig ude i fremtiden.
Helle K.
puha ja – det er bagsiden af hunde-medaljen, at vi er nødt til at være i stand til at træffe den beslutning, når tid er – og ikke når vi har lyst. Godt du er en fornuftig og god hundeejer.
Mette
Det er en rigtig kedelig side… når man køber en hundehvalp køber man også en stor sorg. Det er en del af det at være hundeejer.
Catarina
Øv, det er træls for hende 🙁
Men jeg kan godt forstå at du selv vil træffe den beslutning, det ville jeg også, selvom det er pisse hårdt og bare tanke for faktisk mig til at få tårer i øjnene.
Håber de smertestillende kan holde hende fri for smerter indtil varmen og foråret kommer og det forhåbentlig bliver lidt bedre.
Mette
Jeg prøver at holde hende varm med et dækken på de kolde dage og har, som jeg skriver til Heidi, købt et glucosamin produkt, som jeg håber kan ‘smøre’ hendes led.
heidi
Ja jeg tænkte godt det samme da jeg så du nævnte det for nyligt. Heldigvis findes der meget godt “gigtmedicin” til hunde idag som de kan leve på længe og holde smerterne væk. hvad får hun nu? Rimadyl? Metacam?
heidi
Mette
Det jeg har på hylden er flydende… jeg husker ikke navnet, men det er hverken Rimadyl eller Metacam 🙂
Jeg har ny bestilt et glucosamin produkt i håb om at forebygge. Det har hun fået tidligere med god effekt, men da hun samtidig fik tynd mave af det holdt jeg op med det igen. Nu prøver jeg et andet og ser om hun tåler det bedre.