Breaking news fra Hals
Midt i formiddagskaffen og lidt nyhedslæsning på nettet fik jeg nærmest kaffen galt i halsen.
Hals var breaking news på samtlige nyhedsmedier jeg kom forbi (TV2, DR, EB, BT, Politiken, osv.) pga. fundet af to krysantemumbomber, der var smidt i vandkanten.
Jeg greb kameraet, kørte ned til fjorden og lod en sød betjent eskortere mig ind bag politiafspærringerne og hen til resten af pressen – som han fejlagtigt antog mig for at tilhøre… og jeg protesterede ikke (:
Politi, bomberyddere og pressen var mødt op. Og så altså mig (:
Havde man, som jeg, forventet at sprængningen blev med et ordentligt brag blev man død skuffet. De måtte vel nærmest være at betegne som fusere og det kom der ingen fede billeder ud af.
Men en på opleveren var det alligevel (:
7 Comments
Catarina
Hold da op der sker noget oppe hos dig – I er jo ligefrem kommet på landkortet. 😉
Karin Abildhauge
Selvfølgelig skal sådan en historie undersøges, og så komme på sidelinjen som fotograf, så mangler der bare en journalist, der skal opklare mysteriet, havde du ikke en med i hånden….. Hvilket plot, den skriver næsten sig selv 🙂
Ønsker dig en dejlig og lidt mere rolig søndag.
Helle K.
Havet er vel et godt sted at smide dem, de kan ingenting, når de er våde.
Mette
Det kan de vist lige netop… i hvert fald iflg. eksperter og Politiet. De siger, at de er langt farligere når de er våde for så er de ‘ustabile’.
Fruen i Midten
Tænkte faktisk på, om det var dine hunde, der havde fundet bomberne. Det var det så ikke. Heldigvis, ellers var det måske blevet lige lovligt spændende!
Mette
Nå, jeg ville nu siger “desværre var det ikke os der fandt dem”… det havde da givet lørdagen og historien lidt mere spænding 🙂
Fruen i Midten
Nej, tænk hvis dine hunde havde bidt i sådan en bombe og var blevet sendt direkte til Mars! Det havde da været træls …