Smukke Irene

Hun ankom i dag, den smukke Irene.

Farverne kan på ingen måde gengives her – de er så smukke og jeg glæder mig til at springe ud i det.

IMG_7031

Garnet er tyndt og skal hækles med nål nr. 2, så det bliver et projekt, der kommer til at strække sig over lang tid.

Opskriften virker ellers nem nok og blomsten består ‘kun’ af 4 omgange… det eneste jeg ikke lige kan gennemskue er, hvordan jeg hækler blomsterne sammen undervejs.

Jeg tænker, at det er både nemmere og pænere end at sy dem sammen efterfølgende. Jeg må prøve om jeg kan Google mig til en anvisning.

Opskriften er Liselottes og det hele er købt hos Garnudsalg hvor alt salg af opskriften vil gå ubeskåret til kræftens bekæmpelse.

7 Comments

  • Kristine

    Jeg har hæklet flere “blomster”-tørklæder i det garn og jeg hækler fast, så jeg har brugt en hæklenål 3 mm. med et fast og stabilt resultat. Så vidt jeg kan se, så hækler du en hel blomst, hvor yderste omgang består af 12 grupper af x masker. Den næste blomst hækler du næsten færdig, altså bortset fra de sidste 2 grupper af x masker: hækl første halvdel af næste gruppes masker, hækl derefter en kædemaske (enten i mellemrummet, hvis antallet af masker i en gruppe er lige eller i den midterste maske, hvis antallet af masker i en gruppe er ulige)i en gruppe i den færdighæklede blomst, hækl anden halvdel af gruppen og gentag ovenstående i med næste gruppe. Efter første række er færdig, så skal næste rækkes blomster hækles sammen med både en nabo og en “underbo” og sådan fortsætter du tålmodigt. For at slippe for at hæfte et utal af ender, kan du med fordel spytsplejse enderne sammen og erstatte første maske i næste omgang med det relevante antal luftmasker (2 = fastmaske, 3 = halv stangmaske, 4 = stangmaske, 5 = dobbelt stangmaske). Ud fra dit billede gætter jeg på, at du har 16 forskellige farver til rådighed, hvilket jo giver mulighed for 16x15x14 = 3360 forskellige blomster, så måske skal du overveje brugen af farver inden du bare kaster dig ud i det, hvis du vil bruge farverne lige meget. Du skal kun anvende lidt over 100

    • Mette

      Spytsplejsning… det var nyt 🙂

      Jeg tror godt, at jeg kan finde ud af sammenhæklingen – specielt nu hvor jeg er opmærksom på, at der er en fejl i opskriften. Jeg har panglet meget med sidste række, for ifølge teksten skal der gentages 15 gange – dvs. der skal være 15 ‘kronblade’ og det har jeg ikke kunnet tå til at passe.

      Nu kan jeg så se i diagrammet, at der kun skal gentages 12 gange – som du også skriver – så nu håber jeg det bliver lidt nemmere 🙂

  • Inge

    Hej Mette

    Prøv og se om du ikke kan hitte ud af at hækle dem sammen – det er altså langt det nemmeste og mest holdbare.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *