Tete-a-tete

Det var første gang meget længe, at jeg skulle op på arbejde på en mandag. Jeg er ret sikker på, at det ville have været langt det bedste for mig at holde fri… men jeg tænker, at min chef ville synes noget andet.

Min skrivebordsmakker, som lod sig friste af min selvbestaltede seniororden, har fri og det gjorde ikke min lyst til at komme på job større… det er så keeedeligt, når han ikke er her. Det får du mig selvfølgelig aldrig til at sige… han skulle jo nødigt tro noget!

Det har været en meget mærkelig weekend og for første gang i 100 år har jeg faktisk kedet mig.

Da jeg gik på weekend var det med en forventning om, at der skulle ske noget spændende… men det skulle der så alligevel ikke.

Åbenbart!

Jeg hader at vente… særligt, når det er forgæves. Og i stedet for at trække på skulderen og sige pyt, så bliver jeg irriteret og skuffet og vred – og kan slet ikke finde ud af gå i gang med noget andet – for hvad nu hvis..!

Den dør er så lukket nu og jeg finder tilbage i min egen verden.

I live in my own little world – but it’s okay, they know me here!