Sidegevinster
Transporten til jobbet på havnen i Aalborg tager omkring 25 minutter – køreturen giver god tid til at fundere over tilværelsens stort og småt.
Til morgen slog det mig, at jeg da vist overhovedet ikke har ondt i knæ og hofter mere. Hverken om morgenen eller efter en lang travetur. For et halvt år siden kunne jeg næsten ikke komme ned af trapperne om morgenen.
På samme tidspunkt droppede jeg også sukker og stivelse i min kost… er de smertefrie led mon en sidegevinst af det?
Eller er sidegevinster kun noget man får i banko?
Uanset kan jeg nu trave mosen tynd med de to røde uden bagefter at ligne en, der har akut brug for en rollator.
Mandag bød også på to tandlægebesøg.
Et helt ordinært med undersøgelse, nul huller og tandrens.
Og et igen om eftermiddagen med røntgen og udfyldelse af forsikringspapirer efter mit stunt i november.
2 Comments
Pernille
Jeg har faktisk tænkt det samme… det er længe siden jeg har oplevet at mine hofter knirker og måske endda endnu længere siden jeg har haft ondt i håndledene af strik.. det sdiste plejer ellers med usvigelig sikkerhed at dukke op med mellemrum. Og jeg spiser endda alt for meget chokolade…
Mette
Hvis der virkelig er en sammenhæng er det da ret tankevækkende 🙂