Præ-juleshopping

ricepage

Poden og jeg havde en søndagformiddagsdate med Joan fra Purestyleliving.

Jeg havde bestilt et af de smukke juletræstæpper fra Ferm Living og Poden kalenderlys og Rudolfstage fra Medusa.

Det er så hyggeligt selv at hente på Joans lager i Rold og og nemt at lade sig friste, når man kan ‘se med fingrene‘.

Der røg da også lidt ekstra med hjem. Blandt andet en adventskalender med hemmelige pakker fra Rice.

Gad vide hvem der skal have den? (:

IMG_7665

På vejen hjem stoppede vi ved en skovvej midt i Roldskov og gik lang tur med hundene, som nød de nye lugte og lyde.

IMG_7647

Rold Skov er Danmarks største* skovområde og her er virkelig virkelig dejligt – kuperet og med smukke vandløb, kilder og søer – og så øde at Poden bestemte sig for at tisse midt på stien… hun havde blot glemt, at mor have kameraet hængende om halsen og sagtens nænner at vise hendes bare r** offentligt. Næsten i hvert fald 😉

IMG_7657
Er det ikke det man skalder ‘skovskider’ stilling?

Jeg kom pludselig til at savne Hammerbakker. Selvom der også er noget, der ligner skov i Hals Mose, så er det altså ikke helt det samme.

Sådan gik den første søndag i november på hyggeligste vis.

* nogen steder omtales Rold Skov som det største, andre steder som det næststørste skovområde i Danmark

11 Comments

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *