Det er kun tirsdag… ferien er dejlig lang endnu
Dagens aktiviteter lægges tidligt morgen og sen aften… resten af dagen laver vi – pga. den ulidelige varme – så lidt som muligt.
Hundene blev ikke færdige i aftes med at lege, så de fortsatte til morgen…
Jeg har slået græs og vasket tøj og når brusebadet lige om lidt er klaret står den på strandtur resten af dagen. Cykelkurven er pakket med tæppe, vand og iPad, hvor hele biblioteket ligger… pt. læses Mari Jungstedt, som er en af de rigtig gode svenskere og næst på listen er Ulla Terkelsen’s ‘Vi kan sove i flyvemaskinen‘, som jeg længe har haft lyst til at læse.
Som vejret ser ud til at arte sig i min ferie, er jeg kun lidt misundelig på de, der drager på charterferie. At komme væk hjemmefra kan/skal selvfølgelig ikke undervurderes, men når nu ikke økonomien rækker til den slags og man ikke har en stenrig svigermor til at betale, så er jeg ret godt tilfreds med kun at have 2 2,6 km. til strand og vand.
Det er KUN tirsdag… der er stadig vidunderligt mange dage at bruge af inden hverdagen igen kalder.
God tirsdag til dig!
6 Comments
Deborah
Der ser godt nok anderledes mere tillokkende ud, end det “fluepapir”, jeg har ikke langt herfra. Godt du nyder din ferie.
Mette
Taget i betragtning hvor mange turister der er i området pt. har jeg været så overrasket over, at kunne finde et sted hvor kun nogle få har fundet vej til… i går, som var en dejlig sommerdag, var vi max 25 mennesker på ‘øen’, så vi kunne nemt finde et sted helt for os selv.
Susanne
Fortsat god ferie til dig 😉 og vapserne 🙂
Mette
Tak Susanne 🙂
Anette B
..og en go’ tirsdag til dig også 😀
… og fortsat rigtig god ferie 😀
Mette
Tak Anette B … der nydes max 🙂