Kun til låns
Jeg var lige forbi Anita og læste om hendes drengs ønske om at prøve at bo hos sin far. Jeg blev glad i hjertet over at mærke det overskud og den rummelighed, der er hos begge forældre til opfylde hans ønske.
Skilsmisse er svær. Weekender uden børn er svære. Når de flytter for alvor er det svært. Uanset om det er hjemmefra fordi de er voksne, tager på efterskole eller som i Anitas tilfælde til den anden forældre.
Men kun til man får slugt kamelen og retter blikket mod sig selv.
Det første lange lange stykke tid efter jeg blev skilt, sad jeg med en underlig følelse af at vente på noget. Somom det blot var noget midlertidigt, som gik over igen. Jeg ved ærlig talt ikke, hvad jeg ventede på, for jeg var helt bevidst om at være kommet til point-of-no-return. Langsomt gik op for mig, at det her var mit nye liv, den tilværelse jeg skulle indstille mig på fremover og jeg har aldrig fortrudt et sekund, at jeg tog det skridt og kom ud af et glædesløst ægteskab.
De første mange weekends Poden var hos sin far var det samme. Jeg ventede kun på, at hun skulle komme hjem igen. Hun havde jo været der hver eneste dag i 13 år – og pludselig havde jeg al den her tid til mig selv. Hvad skulle jeg pludselig fylde i den?
Heldigvis bliver også dét hverdag og jeg lærte at fylde først weekends og siden alle mine dage med indhold, der gør mig glad.
Også alene.
De er kun til låns de unger og fra 16-17 års alderen forsvinder de længere og længere væk. Har venner og kærester som de tager ophold hos i kortere eller længere tid. Det er altsammen ok og helt naturligt.
Jeg ville ærlig talt være langt mere ked af det, hvis hun sad lårene af mig og ikke levede livet med fuld musik.
Overgangen til at flytte helt hjemmefra har derfor stort set været ikke-mærkbar.
Hun trives. Jeg trives.
Alt er godt.
11 Comments
Susanne
Jeg er også stadig gift med børnenes far, 42 år faktisks 🙂 Og jeg er måske i den anden båd, jeg nyder at vi begge har al tiden for os selv, ingen forpligtigelser, undtaget over for os selv.
De er begge drenge, og jeg må gi Mette ret, ikke meget man ser til “mors” drenge 😉 men det er helt ok, vi er hellere ikke så meget hjemme 🙂
Mette
Tid til sig selv er skønt, også når man er to 🙂
Susling
Uanset parforholdstematikken – jeg er f.eks. stadig gift med mine børns far – så har man, som du så rigtigt skriver, kun sine unger til låns. Men det er da også fint nok. Det er dejligt på så mange forskellige måder og de er dejlige i alle aldre. Kunsten er vel, at de stadig gider én, også når de ikke længere er under ens hønevinger.
Mette
Absolut Susling og af den grund er jeg også super glad for det er en pige jeg har (når jeg nu kun fik den ene) – piger er lidt mere knyttet til deres hjem end drengene, er min erfaring 🙂
Susling
Arh…det er jeg nu ikke helt enig i.Det gælder ikke helt hos os. Hipstersøn med skæg er faktisk mors dreng 🙂 Men når det er sagt, så forstår jeg godt, hvad du skriver. Piger er måske en anelse mere på og opmærksomme.
Mette
Han må være noget særligt 🙂
Jeg har kendt/kender mange mænd – også morsdrenge – selvom de som regel mest er morsdrenge i netop mors øjne 😉
Oftes oplever jeg, at det er konen/kæresten, der sørger for de ‘de gamle’ bliver besøgt 🙂
Susling
Det må vi jo se, om det også gælder for min søn. Umiddelbart synes jeg nu, at vi har en rigtig fin kontakt og at han er meget opmærksom – på sin egen mandemåde. Men jeg skal jo heller ikke sidde her og spille kæk, vel. Kan sgesens, at jeg siger noget andet om nogle få år 🙂
Anette B
<3 Som du dog kan sætte ord på, Mette – man føler næsten at have siddet sammen og ventet med dig <3
Du er i sandhed en ener 😀
Mette
Det ved jeg squ ikke helt om jeg er Anette B… men jeg prøver mit bedste at få noget godt ud af hver dag. Det er ikke altid det lykkes, men som regel er der da noget at smile af hver dag 🙂
Anette B
Nu ikke så beskeden, Mette 😀 JEG synes du er en ener, det behøver du ikke være enig i – hahahahahaha
Jeg synes det er så dejligt at læse på din blog… Du virker så ærlig, hudløst, og netop din optimisme og positivit smitter, og det synes jeg er skønt – bare fordi…!!
Mette
Og det glæder mig selvfølgelig… bare fordi 🙂