Søndagssysler
Jeg havde sat mig den åndssvage ide i hovedet, at jeg ville fotografere ‘den blå time‘ her til morgen.
På denne tid af året er det mellem 4 og 5. Det er tidligt, selv for et A menneske og da jeg (heldigvis) konstaterede, at himlen ikke var klar blev jeg enig med mig selv om, at det ikke var besværet værd.
Søndag ser stadig grå og fugtig ud – men jeg tænker at vi alligevel finder noget at fylde i den.
Der skal bla. tjekkes lufttryk på mine nymonterede sommerdæk og så kan jeg se at rabarberbedet igen bugner med plukkeklare rabarber.
Jeg tror, de skal forvandles til marmelade og måske lidt Rabarberkoldskål, som også smager rigtig dejligt.
Hav en skøn søndag derude – jeg ved min bliver!
6 Comments
Charlotte
Skrald griner… De vælter også op hos mig.
Sidste år lavede jeg rigtig mange flasker rabarbersaft… det var et hit.
Måske jeg også når det i år 🙂
Mette
De er helt ustyrlige… heldigvis smager de også knippelgodt.
Kunne du give en lille vejledning ud i rabarbersaft?
Charlotte
Jo det kan du tro jeg vil….
Jeg brugte opskriften fra bloggen rappedikken, og den gode ide med at gemme pulpen røg jeg også på … det er himmelsk.
Jeg kopier lige opskriften over til dig, ved ikke om jeg må for alt der der rettighedsnoget … men hvis jeg gentager at det er fra bloggen rappedikke går det så ikke ???
Står I med en masse rabarber, så skal I prøve saften af.
1,5 kg rabarber
1 l. vand
500 g. rørsukker
korn fra 1 vanilliestang
Vask og skær rabarberne i små stænger
Kog dem møre med vand og sukker (ca. 20-30 min)
Sigt rabarberne gennem et klæde og hæld saften i rene/skoldede flasker.
Du kan tilsætte 1 tsk. fuld atamon til saften så den holder lidt længere,
men jeg vil garantere dig, at det ikke er nødvendigt!
Pulpen der bliver tilbage gemmer jeg i rene glas og bruger den som lidt sødt på en ostemad. Eller som bund i et glas yoghurt med müsli.
Intet går til spilde og det er rene lækkerier.
Mette
Tusind tak Charlotte – jeg vil fluks kaste mig ud i producere rabarbersaft 🙂
(Poden er sendt i IKEA efter saftflasker :-))
Rikke
Ihh hvor jeg misunder dig det rabarberbed, bare så du lige ved det 🙂
Mette
Jeg nyder det også… men i går høstede jeg to kilo og det er lidt svært, at blive ved med at finde ting af lave af dem 🙂
Jeg ender med en fryser fyldt med rabarber.