Note til mig selv
Altså. Han vil gerne hjælpe mig med ting. Han tilbyder det sjældent selv. Jeg har vist sagt “nej tak” for ofte. Men han vil gerne. Jeg ved det godt. Jeg skal bare spørge. Det er bare ikke altid lige nemt at be’ om hjælp, tage mod hjælp. Min stolthed eller hvad pokker det nu er for en størrelse, byder mig at ville kunne selv. Og han har i forvejen gjort mere for mig end nogen anden. Fået lov at gøre mere. Noget af det der byder mig imod at tage mod hjælp, er den gæld jeg kommer til at stå i, at jeg ikke rigtig har noget at tilbyde til gengæld. Andet end min uforbeholdne taknemmelighed. Og, i dette tilfælde, mit venskab. Og det føles ikke i orden. Som kun at være til besvær. Han tænker ikke sådan, det ved jeg godt. Det ville ligge ham meget fjernt.
Ikke desto mindre ville jeg ønske, at hjælpsomheden var mere gensidig end tilfældet er. At jeg også havde noget at bidrage med. Eller at han måske ville give udtryk for, at det er okay. At være mig. Og os. At det vi har er specielt, trods uligevægten i det vi har at gi’..!
Måske skal jeg i virkeligheden bare spørge..!
7 Comments
Catarina
Jeg har det præcis som dig. jeg er stadig ikke god til at be´om hjælp, men er dog med tiden blevet bedre. Men det er nemlig også den der gæld, jeg har det skidt med. Jeg vil klarer alting selv. Men det sjove er, at den “gæld” jeg føler, aldrig er noget andre tænker som gæld og på samme måde har jeg det over for “folk” jeg hjælper tit – de skylder mig ikke noget. Måske jeg og du skal lære at sådan en gæld ikke eksistere. 😉
Susanne
Eller du kunne vise ham hvad du har skrevet her 😉
Mette
Det er jo det jeg kan… og så kunne det give anledning til at vi fik snakket op det.
Pia C.
Selvfølgelig skal du tage i mod hjælp, når du har behov.
Når man er venner, “betaler” man ikke for hjælp. Man giver og modtager efter kunnen og behov. Bag hans yndlingskage. Forær ham et glas jordbærmarmelade, eller noget andet godt fra din have. Eller som Deborah skriver – en god middag.
Eller bare sig til ham, som du skriver her. Måske læser han med 🙂
Mette
Jeg tror han kigger med indimellem og jeg tror ikke han er i tvivl om hvor meget jeg værdsætter ham 🙂
Deborah
Ja, du skal! Hvis ikke han mente det, ville han ikke sige det! Jeg kender det godt, men så giver du som du siger, dit venskab, og kan evt. give en middag – hvad du synes, du kan tilbage.
Men vend den om, hvis du ikke ville hjælpe nogen, ville du aldrig tilbyde vel? VARME (som i damp ud af ørerne varme) hilsener fra mig!
Mette
Jeg ved det godt og jeg tænker også at venskaber ikke bliver ‘gjort op’ på den måde… men derfor ville det være rart at kunne gi’ noget igen. Måske skal jeg bage en kage som Pia C. forslår… det kan han i hvert fald ikke selv finde ud af 🙂