Den man elsker, tugter man
Når mine kolleger (og særligt de to jeg deler skrivebord med) brokker sig over mig, plejer jeg at sige: Hold op med den hylen, I har selv valgt mig.
Således også i dag, hvor det var mine manglende bageevne/-lyst, de hylede over.
Svaret kom prompte.
du var det mindst værste onde!
Hrmpff… den kan jeg jo så lige tænke lidt over.
(Den man elsker, tugter man – eller er det omvendt? Eller gi’r det i virkeligheden ikke samme resultat. Egentlig?)