Gør livet levende – ha’ en affære!

Radioen var indstillet på Voice mens jeg var i bad og midt i reklamespottene dumper der en reklame ind for et datingbureau, der lyder cirka sådan her

Savner du lidenskab? Fanget i et monotont og kærlighedsløst forhold? Er du træt af, at din partner rejser så meget eller ønsker du bare lidt krydderi i hverdagen. Ha’ en affære.

Først var jeg overbevist om det måtte være noget satire af en art, men ingen grinede eller kommenterede efterfølgende og en tur på Google overbeviste mig om at det var helt seriøst ment.

Jeg har hørt datingbureauet omtalt… men ligefrem reklamespots… det er er squ lidt specielt!

Jeg er hverken forarget eller fordømmende (jeg er vist slet ikke ikke den rette til at være moralens vogter), blot overrasket over at finde “utroskaben” reklameret som var det en vare.

Mange lever givet i et “lidenskabsløst, monotont og kærlighedsløst forhold” – men jeg tænker der er mange andre måder, at løse det på.

Og er der ikke, bør man vel tage konsekvensen og komme ud af det på en ordentlig måde.

Livet er squ for kort til at vågne op til fortrydelse.

6 Comments

  • Pernille

    Jeg hørte den også… sådan i forbifarten. Det er først nu du skriver det, det går op for mig, at det rent faktisk er et datingbureau der reklamerer. I min verden kunne det ikke være andet end enten et sted man kunne mødes om en fælles interesse eller en bog…

    Jo jeg ved godt jeg er lidt naiv L)

    • Mette

      Den tanke tænkte jeg også… eller bare fik nys om at ens egen partner havde en profil derinde. Det ville vist være et af de her tillidsbrud, der aldrig ville kunne tilgives.

  • Helle K.

    Som du ved, har jeg haft den samme mand i 32 år – og jeg tror, at utroskab er tegn på, at der er noget andet galt i forholdet (spørg mig ikke, hvordan jeg ved DET 😉 og så må der handles – altså i forholdet. Nej det er svært at skrive mere, uden det bliver alt for privat – men jeg er ikke forarget over det der dating/utroskab, det må folk selv finde ud af.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *