Weekend orlov
Nanna meddelte mig i dag, at hun efterhånden var “stor” nok til, at hun (sammen med veninden) kunne klare en weekend uden mor… altså bare for det tilfælde, at nogen ville invitere hendes mor et eller andet sted hen. Så kunne jeg altså godt sige ja. For hendes skyld 😉
Sødt og betænksomt. Og jeg er sikker på, at de to unge damer sagtens ville kunne klare både hus og hund uden problemer. Jeg ville ikke engang være nervøs ved at lade dem alene. Endnu.
Det er lidt underligt. De sidste 14 år er det faktisk ikke faldet mig ind, at tage på ferie, weekend eller lign. uden at have hende med. Sådan har det bare været, og det har jeg haft det helt fint med.
Nu må jeg så erkende, at vi er kommet dertil at Nanna faktisk har behov for at løsrive sig endnu et nøk – og det betød altså “løbepas” til mor 😕
.
3 Comments
Mette
Det er underligt – men også rart med lidt frihed til mig (selvom jeg ikke umiddelbart har savnet den).
Deborah
Det må være lidt underligt, men det er jo dybest set et sundhedstegn og betyder jo, at du har gjort det godt – husk det og rigtig god weekend – med løbepas 😉
Inge - viva italia
Åh ja, min teenagesøn bliver 14 år i december og man skal da lige vænne sig til ikke mere at være det vigtigste i hans liv….