Oktober morgen
Vi er langsomme startere denne oktober morgen.
Hundene snorker i hver deres kurv og ligner ikke nogen, der har til sinds at lette sig foreløbig. Vi drikker kaffe, ser lidt morgentv, skriver en enkelt mail, snakker lidt om livet i almindelighed og mænd i særdeleshed.
Bruger fortsat en masse (unødig) krudt på at greje, hvordan man på så kort tid kan slå så store koldbøtter i livet. Pludselig er vi som fremmede… som om det sidste år og vores venskab/fortrolighed slet ikke har eksisteret. Fandeme mærkeligt.
Havde jeg vidst dengang, hvad jeg ved nu, havde jeg nok lyttet til mavefornemmelsens: “åhnejdetviljegikkeinvolveresi“!
SOMOM
Gu’ havde jeg ej. Jeg havde kastet mig ud i det og jeg fortryder i øvrigt ikke et sekund. Vi gjorde hinanden boblende glade. Omend det ikke varede så længe.
Jeg skal nok få det lagt bag mig – men indimellem, når jeg er mest sårbar, dukker det op – for jeg kunne godt bruge den ven han var engang.
…
Vi skal ud i dag. Jeg skal ud. Dårligt vejr eller ej.
Men først lige en kop kaffe mere.
God fredag og god weekend ♥
Oktober smukhed i mit fjernsyn fra norske Jonas Alaska