Kærlighed og kræft. Appelsiner og citroner. Surt og sødt.
Poden og jeg var i aftes to blandt mange i A-salen i Metropol Aalborg. Filmen var Susanne Biers nye “Den skaldede frisør“.
Trine Dyrholm spiller frisøren Ida, der oven på et succesfuldt forløb med kemoterapi er ved at komme ovenpå igen.
Men hendes tilværelse vendes på hovedet igen, da hun en dag finder sin mand gennem 25 år, den brovtende Leif (Kim Bodnia), sammen med den unge og knap så kvikke Thilde (Christiane Schaumburg-Müller). Og så lige op til deres datters bryllup, der skal afholdes i sydlandske omgivelser i Italien.
I mellemtiden møder Ida uforsætligt gommens far, Philip (Pierce Brosnan), en fortravlet og lidt følelseskold forretningsmand, som alligevel begynder at se noget i den forvirrede Ida.
Det hele kulminerer under det italienske bryllup, der samler alle implicerede under ét tag til en begivenhedsrig fest.
Filmen er en bitter sød, varm, sjov og livsbekræftende historie om, at lige som man tror alt er forbi, så skal det hele måske først til at begynde.
Filmen kan varmt anbefales… så tag din veninde under armen og se den!
… og så synes jeg forresten, at Trine Dyrholm har udviklet sig til at være en rigtig dygtig skuespiller
…
(vi så forfilm til den franske film “Intouchables” – det er en must see… jeg si’r det bare)
4 Comments
Dorthe lige om hjørnet
Det syntes min 20-årige også, ha ha 🙂
Mette
Vi deler anden end tøj med vores døtre efterhånden 🙂
… og hvem gad forresten ikke også møde en smuk mand med egen citron/appelsin plantage i Syditalien?
Deborah
Min kære doktor har været inde og se den og har også varmt anbefalet den. Så jeg glæder mig til at se den. Og man skal da være et skarn, hvis ikke man kan bruge en films tid på Pierce Brosnan 🙂
Mette
Nemlig… selv min 18 årige synes han var ‘en pæn mand’ 🙂