Hjemme igen

Dagens undersøgelser er ovre og jeg er igen hjemme.

Den medicin jeg får er åbenbart ikke så nem at styre for i dag var INR-værdien endnu højere end i går, så jeg ikke skal tage hverken piller eller sprøjter de næste to dage. De vil ikke helt slippe mig, men når en indlæggelse kan foregå på denne her måde med at jeg møder om morgenen og kan tage hjem til mig selv ved middagstid, så kan de såmænd beholde mig så længe de lyster.

For at få hurtigt svar blev jeg sendt ned i ambulatoriet til blodprøvetagning. Der ventede en noget ubehagelig oplevelse. Da jeg nu er indlagt og afdelingen ønskede at få hastebehandlet min prøve fik jeg et andet nummer end de andre ventende. Da jeg havde siddet max. 10 minutter blev jeg råbt op og da jeg rejste mig, var der en mand, som, for øjnene af sin synligt pinligtberørte teenagedatter, tændte helt af på sekretæren… han havde ventet i så og så lang tid, han havde en anden aftale, hvorfor kunne jeg komme ind med det samme… Jeg ved godt, hvor frygtelig irriterende det er, at få en tid kl. 08.10 og så kl. 09.10 sidder man der stadig. Jeg tror personalet gør hvad de kan, og det er svært at tage højde for akutte ting (som mig f.eks,) der pludselig skal presses ind. Jeg ved ikke, hvad historien endte med – han var væk, da jeg kom ud igen – måske er han skredet derfra eller også har de skyndt sig at få ham ekspederet. Man må da håbe for datterens skyld, at han bare havde en dårlig dag!