Midt i ugen

Onsdag. En almindelig dag midt i ugen. Og så ikke alligevel ikke helt.

Jeg har f.eks. fået ny job pc. Som jeg selv har lavet. Jow jow. Mine kompetencer på det tekniske område er i fremgang. Snart kan jeg ikke bare konsultere men også producere. Eller noget.

Jeg har også fået øre-/tandpine. Det er aldrig til helt at vide, hvor smerten kommer fra. Tidligere har det altid været øret der har skabt sig og det sætter jeg min lidt til, at det er det også denne gang. Ørepinen gør i det mindste ikke ondt på tegnebogen.

Jeg har også fået ordforstoppelse. I hvert fald næsten. Har egentlig ikke så meget lyst til at dele mit liv som tidligere. Stilheden herinde er ikke udtryk for, at der ikke sker noget i verden omkring mig. Snarere velsagtens, at lysten til at dele det er mindre.

Det er sket før. Uden det har stoppet mig i at fortsætte. Jeg tænker, at det samme sker denne gang. Lige pludselig vælter ordene ud og der bliver fyret 2-3-4 indlæg af om dagen.

Eller noget.

Over halvvejs. Det er snart weekend.

God onsdag.

4 Comments

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *