Ambivalent
Det gjorde godt at se ham i dag. Og ondt.
Godt fordi det ikke længere rørte mig (ha… somom). Ondt fordi mavefornemmelsen sagde, at vi har nået ‘point of no return’ og det vi lovede hinanden skulle være forever, blot viste sig at være…
Jeg tænker, at vi en dag kan ses uden, at der bliver rippet op i såret. Eller noget.
5 Comments
Deborah
Tjah, og nogen sår heler vist aldrig sådan helt, men jeg håber det for dig, og ved nøjagtigt, hvordan du har det (bilder jeg mig ihvertfald ind).
Mette
Jeg har hørt den slags kan vare ved i årevis :-/
Gitte
øhhhh, hvad….. 😀
Mette
Jeg var kommet dig i forkøbet Gitte 😉
Mette
Ja ja, jeg veeeed det godt…