Offentlig transport og en forsvundet hundredårig

Så oprandt dagen hvor Poden overtog Poloen og mor blev henvist til at benytte offentlig transport.

Det skulle jo ske.

Nå, helt så slemt er det ikke og det var faktisk mit eget forslag.

Jeg havde noget garn, der skulle trimmes og hvis hun nu agerede chauffør slap jeg for at rode byen rundt efter en P-plads.

Som sagt så gjort.

Det kostede en bustur og udlån af Poloen til i morgen.

På busturen hjem fik jeg taget hul på “Den hundredårige der kravlede ud ad vinduet og forsvandt”… jeg måtte flere gange beherske mig for ikke at bryde ud i latter.

Den hundredårige der kravlede ud ad vinduet og forsvandt af Jonas Jonasson er en morsom og livsbekræftende historie om den 100-årige Allan Karlsson, der stikker af fra plejehjemmet.   Allan kommer ved et tilfælde i besiddelse af en narkohajs kuffert stoppet med pengesedler, og så går den vilde jagt gennem Sverige, hvor han får flere nye venner og allierede i kampen mod gangsterne, der vil have deres penge igen, og politiet, der konstant er fire skridt bagud i opklaringen. Alt i mens dramaet udspiller sig i det midtsvenske skove, hører vi om Allans lange liv forinden i tilbageblik, der bringer os tæt på mange af verdenshistoriens helt store begivenheder og personer.

Det lyder som en svensk “Forrest Gump” – men det gør den ikke mindre morsom.

“Det er, som det er, og det bliver, som det bliver.”

 

14 Comments

  • Stine

    Det er en af de bøger jeg ikke fik læst selvom jeg tænkte på det da den udkom. Det er ulempen ved at være bibliotekar, der er SÅ meget man gerne vil læse, men jeg har ikke tid til det hele. Så opdagede jeg at jeg havde den på min telefon som lydbog og er i fuld gang mens jeg småfniser. Herlig bog! Tak for påmindelsen om at det er en man bør læse 🙂

  • Susling

    “Den 100 årige der kravlede ud af vinduet og forsvandt” er en af de sjoveste og samtidig mest velskrevne bøger jeg har læst i lang tid. Jeg læste den i et hug, da jeg var på sommerferie i Sverige sidste år og jeg hylede af grin og måtte hele tiden genere min mand med at læse særligt udvalgte passager op. Måske skulle man genlæse den?

    • Mette

      Det velskrevne har jeg også bidt mærke i… sproget er ‘finurligt’ og det tyder også på en dygtig oversætter 🙂

      Jeg læser den på iPaden. Her kan man markere passager/citater og har da også allerede fundet et par stykker, som absolut er værd at gemme.

  • Maj-Britt Vestersøe

    Jamen er livet da ikke bare pragtfuldt??? Poden må køre bil, har mulighed for at øve sig i mors Polo – og mor får prøvet busturen til staden, optaget af en fantastisk bog, som tilmed er forrygende morsom.
    Jeg er da nødt til at få fat i den bog…..

  • Tinna

    Hej Mette

    Jeg læser tit med her – men har ikke kommenteret før.

    Den bog er uden sidestykke den mest morsomme og livsbekræftende jeg længe har hørt (jeg har hørt den som lydbog) – jeg har hørt den 2 gange og kluklo lige meget begge gange.

    Skøn blog du har her – jeg følger med på sidelinjen.

    • Mette

      Hej Tinna og velkommen til… også som kommentator 🙂

      Jeg er ikke kommet så langt endnu – de har lige hyret pølsemanden som chauffør og købt hans Mercedes. Jeg glæder mig til det videre eventyr.

  • Deborah

    Nej det er ikke så slemt det der offentlige transport. Og jo mere hun kører jo bedre bliver hun.

    Den lyder godt nok sjov den bog – jeg skriver den på huskelisten 🙂

    • Mette

      Nej, sådan en tur hjem fra byen er okay i bus.

      Så længe jeg ikke skal bruge offentlig transport i hverdagene… det tager 50 minutter i bus mod 13 minutter i bil at komme til og fra arbejde… og det er min fritid simpelthen for dyrebar til.

      Jeg glæder mig til at komme på tur med ‘Allan Karlsson’ – jeg har hørt, at den er så sjov 🙂

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *