Hverdagsmad
Lidt inspiration til hverdagsmaden…
Klassiske kødboller i tomatsovs
Til 4 personer
Kødboller:
400 g hakket kalvekød eller oksekød
½ bdt. frisk basilikum, finthakket
1 alm. løg, pillet og finthakket
2 fed hvidløg, finthakket
2 blommetomater , finthakket uden kerner
1 spsk. olivenolie
Kom alle ingredienserne i en passende skål og bland det godt. Form så ca. 16 små kødboller. Lad kødbollerne “trække” i køleskabet ca. 45 minutter. Herefter tages de ud og steges i oliven olie på alle sider.
Tomatsovs:
600 g tomater , flækket og uden kerner, eller 2 dåser flåede tomater
½ l fond eller kogt vand med bouillon
1 løg, pillet og finthakket
1 rød peberfrugt, befriet for kerner og finthakket
50-60 g bladselleri (kun det lyse, dvs. bunden af en stængel), finthakket
50 g smør
2 spsk. hvedemel
½ bdt. basilikum, grofthakket
2 fed hvidløg, finthakket
Smelt smør i en stor tykbundet gryde og pisk melet i.
Tilsæt løg, selleri, peberfrugt og hvidløg. Det skal svinges godt rundt.
Der tilsættes ½ l vand med en bouillonterning.
Tilsæt tomater og basilikum. Lad det koge i mindst 10 minutter og smag til med salt, peber og sukker. Du kan med fordel stavblende det hele – og så lige smage til igen.
Tilbehør:
300 g fuldkornsspaghetti
100 g parmesan, revet
Server det hele rygende varmt med revet parmesan på toppen.