Én kamel…

Jeg kan tydeligt mærke at Nanna for alvor er sprunget ud som teenager. Der er mange mange kameler, der skal sluges i øjeblikket og bliver det sikkert også et par år (eller fire) fremover. Der bliver prøvet grænser og jeg forsøger, det bedste jeg kan, at “vælge mine kampe”. Jeg kan ikke vinde dem alle, det ved jeg godt og det skal jeg da heller ikke – men så består kunsten i at stå fast på de ting, der er vigtigst – og så fire lidt på de, der kan accepteres. Ring i navlen er en af de ting, der på det bestemteste er sagt nej til – til gengæld har hun fået lov til at deltage sammen med et par veninder i karnevalsoptoget i Aalborg den 24. maj – men kun i optoget – for den fest der foregår efterfølgende i Kildeparken er vist for vild for en 14 årig. I hvert fald i følge denne mors mening.

Det bliver garanteret ikke sidste gang, der bliver slugt en kamel herhjemme..!

Bortset fra kamelerne er det nu slet ikke så dårligt at have en teenagedatter, når hun er lige så sød som min. Selvom det er meget anderledes end med en lille pige – og jeg kan godt savne hendes umiddelbare glæde fra dengang. Magien er lige som lidt forsvundet – glæden ved at se hendes øjne tindre ved synet af et juletræ, udsigten til at komme i Tivoli, en gave i utide …. alle de små ting, der kunne få hende til at hoppe op og ned af bar glæde og spænding. Selvfølgelig er der stadig glæde at se i hendes øjne, men ofte er det udefrakommende ting der glæder, ting som hendes mor ikke har indflydelse på; den første forelskelse, oplevelser med veninder osv…