Fredag med blandede følelser

Den startede ellers så godt den her fredag… en blid opvågning og en time længere under dynen end ellers på en hverdag.

Mogens tandlæge havde indkaldt til det årlige eftersyn. Nul huller, meddelte han. Ikke at jeg havde ventet nogen. Jeg har ikke haft nye huller siden jeg gik til tandlæge på min folkeskole og det er immervæk et par dage siden (:

Jeg nåede akkurat frem til på jobbet til vores hyggelige fredagsmorgenmøde… oven i købet overraskede min ønglings makker mig ved at have gjort min morgenmad klar.

Det blev til en arbejdsdag, der blev påbegyndt et par timer senere end den plejer og da fredagen i forvejen er kort var det lige til at overkomme, og den forløb da også med smil og tilfredse kunder.

Det kunne med andre ord have været en fredag i verdensklasse… hvis ikke lige det var for den besked, der tikkede ind senere på eftermiddagen.

Dén gjorde mig ked af det…

Jeg ved godt, det er min egen hudløshed, der gør mig så latterligt dum, vred og ked af det. Men jeg kan ikke gøre for det og når jeg så får konsekvenserne sat på spidsen på den måde… så bli’r jeg squ ked af det. Meget. Specielt fordi h*n har så skide meget ret.

Og nu kan jeg så bruge pinsen på at bryde hovedet med det… :-/

Lilla Sällskapet – Jag vill ut, var ugens undgåelige på P3 – teksten passer vist meget godt til undertegnede

Jag är inte lika ung längre,
men precis lika dum
Dum, dum, dum

(og lad være med at foreslå, jeg skal droppe forbindelsen – det er ikke en mulighed)