Kunsten at være lykkelig…
Kunsten at være lykkelig, består i at gøre sine glæder enkle…
Både Peter Plys og kineserne er krediteret for ovennævnte citat. Ninjaen er græsk katolsk… i hendes tilfælde holder citatet hele vejen. Uanset.
En tom strand, noget vand, en tennisbold og et par hænder, der gider kaste… enkelt og nok til at gøre hende lykkelig.
Vi var helt derude på kanten, hvor mobilen jævnligt advarede om manglende signal. Skagboen, Ninjaen og jeg.
Vi gik de 6 km mellem Ejstrup og Tranum. Og tilbage. Et par herlige timer i dejligt solskin, hvor vi fik vendt verdenssituationen. Både den store og den lille.
En skøn lørdag i det dejligeste selskab… og den er ikke slut endnu!
4 Comments
Anne
Jeg ved intet om hunde overhovedet, men hvis vi alle kunne gøre vores glæder så simple, så var det jo ingen sag at være lykkelig. Måske man bare skal øve sig.
Super dejlige billeder som altid.
Mette
At øve sig i at leve i nuet vil være en god start 🙂
Monica
Det både lyder og ser herligt ud!!
Måske må jeg spørge dig til råds med et for os mysterium ang vores dejlige bullmastiff han på 3,5 år, kastreret og normalt veldig afbalanceret og glad.. han har på det senere ændret adfærd, er ikke længere vild med at komme i vores lukkede baghave, går til nøds derud når man skal- og bliver tvunget- ellers ikke. Selv om vi er derude, så vil han ind igen.. Han vil gerne ud at gå tur,men kan lige pludselig blive helt vildt angst, tilsyneladende. Halen langt op mellem benene, bom stop, det eneste der duger er at vende hjem. Og det foregår i fuld fart, uden at kigge til højre eller venstre, og ikke som normalt stille og roligt, dufte hist og tisse pist, og ikke trække overhovedet… Meget mærkeligt. Vi har ikke lagt mærke til nogen ændring i omgivelserne, ej heller har han oplevet noget usædvanligt.. Det er simpelthen bare så underligt, og bekymrende… Ikke godt at have en hund der er er bange… Hvad tror du ? Har du hørt m noget lignende?
Mette
Hmmm det lyder da unægtelig som om noget er efter ham, måske noget I ikke har observeret.
Hvis det bliver ved. ville jeg nok kontakte dyrlægen. Ændret adfærd kan skyldes noget fysisk og det er rart, at få det udelukket.
Ellers vil jeg prøve at gør noget andet end I plejer. Smid ham i bilen og kør et fremmed sted hen og se om adfærden her er anderledes eller om det ikke er forbundet med et bestemt sted.
Der er så mange hundemennesker, der læser med herinde. Måske har nogen oplevet noget lignende eller kan give gode råd.
Anyone..?