Atten år senere…

På billedet en nyfødt Pode – ca. 1 time gammel. I aften ved 20 tiden er det præcis 18 år siden.

Så kom vi så langt. Nu er hun blevet rigtig voksen. Og uden de store sværslag. Jeg glæder mig hver eneste dag over det menneske, hun er blevet. Den tvære, mutte og dovne teenager, som jeg har hørt så meget om, har jeg heldigvis kun set i ganske få glimt… hun er oftest smilende, imødekommende, rummelig, betænksom, omsorgsfuld, sjov, kærlig, positiv, varm og altid til at stole på..!

Hun går sine egne veje… træffer sine egne beslutninger… tror på, at hun kan dét, hun sætter sig for.

Og det kan hun.

10 Comments

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *