… det her liv skal sgu nydes og leves
En tur rundt i blogland bragte mig forbi Pia… her handlede det for et stykke tid siden om kropsselvbevidsthed (kan man overhovedet sige det) – særligt måske om kvinders syn på deres egen krop.
Jeg aner ikke, hvad jeg vejer og helt ærligt, er jeg også fløjtende ligeglad. Ligesom alderen er det ikke andet end et tal.
Spejlbilledet viser en krop, som vejer 10-15 kg mere end den bør… udfra det gængse skønhedsideal.
Jeg gad da godt at min mave var flad, r**** mindre og lårene faste. Helt sikkert.
Men for pokker… spejlbilledet viser jo også en snart 50 årig kvindes krop. En kvinde, der har født og levet. En kvinde, som stadig lever og som ikke forsager de gode ting, livet har at byde på.
En af Pia’s kommentatorer, en mand, skriver:
En ting er sikkert; jeg har kun det her liv, dette ene forsøg, så jeg gider ikke beskæftige mig med kedsommeligheder eller dårligdomme.. det her liv skal sgu nydes og leves.
Og det er sådan jeg har valgt, at se på det… og hvem gider i øvrigt at være strandens slankeste sild med den mest strålende hud på grund af al den hørfrøolie, man har indtaget, hvis man bare er skide sur og kun tænker på kage?
Ikke her..!
(jeg bør nok tilføje, at jeg selvfølgelig aldrig ville gamble med mit helbred – alt med måde, ik’?)
5 Comments
Marianne Utke
Som ædru alkoholiker på 11’vte år – kan jeg kun tilslutte mig 100% – jeg lever i videst mulige omfang 24 timer ad gangen. Forsøger at leve et positivt liv – har gjort op med fortiden, og forsøgt at drage nytte af mine (til tider) dyrekøbte erfaringer – lever i nuet (mit mantra) og bekymrer mig helst ikke om fremtiden (jeg aner jo ikke hvad den bringer). Det gir’ en afsindig god ro i sjæl og mave !
Ergo; lev i nuet … det er det eneste vi ved vi har 😉
Glad hilsen, Marianne
Mette
Når man har været ude på kanten (på den ene eller den anden måde) sker der noget med mennesker. Jeg har selv oplevet, at være alvorlig syg og ved, at livet er ufatteligt skrøbeligt – det gjorde jeg blev meget bedre til at værdsætte hver eneste dag.
Jeg tænker det måske er det samme du oplever Marianne.
Tag en dag af gangen – de komme alligevel aldrig samtidig 🙂
Catarina
Livet er nemlig til for at leves og her nydes og leves det osse i fulde drag, men som du siger… alt med måde. 🙂
Og for øvrigt ser du jo pisse godt ud og ligner bestemt ikke en der snart runder. Glad i sind gør smuk i livet. 🙂
Marianne Utke
Dejlig sætning den der med at “glad i sind gør smuk i livet” 🙂
Mette
“Glad i sind gør smuk i livet”… den vil jeg tage med mig og tak for de søde ord Catarina 🙂