Om suler på Mykines

Fotoklubben havde inviteret til en aften med fotografen Casper Tybjerg på Studenterhuset i Aalborg. Der skal ikke herske tvivl om, at Casper er både en passioneret fotograf og formidler.

Og det smitter.

Han formåede med humor og gode historier om suler på Mykines, Sheiker i Dubai, tålmodighed og masser og masser af kaffe, at  inspirere til nytænkning og ny lyst til at tage ud med kameraet.

Jeg fik dog delvist aftenen ødelagt af et bederevidende par fra Aalborg Foto Klub. Ikke nok med at konen i bogstaveligste forstand satte sig på mig (så jeg diskret måtte flytte min stol, så jeg selv kunne sidde på den), men de satte sig også på min tålmodighed.

Uanset hvad Casper Tybjerg sagde, skulle det kommenteres på en bedrevidende og dumsmart facon, som under den efterspørgende spørgerunde blev sat i skærende kontrast til det de rent faktisk vidste om fotografering…

Havde jeg før været i tvivl om, hvilken fotoklub jeg skulle vælge at blive medlem af, er jeg det ikke længere… det bliver den i Nørresundby (:

7 Comments

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *