Dét skal fejres…

Fire år som boss i mit eget liv… dét skal fejres… kage til kollegerne og min “partner in crime” til middag, grin, snak og “lidt” for meget vin.

Det bliver hyggeligt… med garanti… det er alt for længe siden, han har hængt der i den anden ende af min sofa.

For et par år siden lød det sådan her:
Jeg vil træffe mine egne beslutninger, tilbringe søndagen i bar røv og natbukser, se underlige svenske film, gå i seng kl. 21 og læse til solen står op, lade hårene på benene vokse vildt, komme hjem når det passer mig, bruge mine penge på nøjagtig det jeg har lyst til, kysse med hvem jeg vil, slukke når der er fodbold i fjernsynet, sumpe foran computeren, flirte hæmningsløst, omgåes hvem jeg vil – når jeg vil.

Jeg vil fandeme være boss i mit eget liv…
– indtil jeg måske møder Mr. Right og ændrer mening! ;)

Der er jeg endnu

Mr. Right har ikke vist sig (begynder at tvivle på han findes)
… og jeg nyder det til fulde!

 

10 Comments

  • Koh-I-Noor

    Hurra! Tillykke med de fire år som bossen 🙂
    Jeg må indrømme, at jeg også trives ganske godt med at leve efter dit mantra, som jeg blev rigtig glad for, da du sendte det til mig.

    Mr. Right… Nej, jeg tvivler også. Nogle mænd er gode til noget. Andre til andet. Men een der er god til det hele eller i alt fald det meste? Næppe…

    • Mette

      1) Det er vigtigt at finde en mand, der laver mad og har et godt job.
      2) Det er vigtigt at finde en mand, der får dig til at le.
      3) Det er vigtigt at finde en mand, der er til at stole på og tale med.
      4) Det er vigtigt at finde en mand, der er god i sengen.
      5) Det er vigtigt, at de fire mænd ikke kender hinanden!

      😉

      • Koh-I-Noor

        Og derfor er det nødvendigt med et mandskab. Et rum til hver mand i skabet og så lukker vi dem kun ud en af gangen til det, vi nu har behov for.
        Hvis vi installerer et wc, et TV og en sofa i hvert rum, bliver det sikkert nemt at finde mændene 😉

    • Mette

      Det er en festdag 🙂

      Hav selv en fantastisk weekend… der er garanteret smukt dernede ved søen med det her vejr.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *