Decembermorgen
Efter en masse larm og følelsesballade er det ren terapi, at tage den rødhårede og kameraet med til fjorden sådan en tidlig december morgen. Der er en velsignet ro og der er så smukt dernede, at uanset hvad man tumler med, så bliver man betaget af skønheden og glemmer det trælse for en stund.
En af mine gode venner mistede sin far nogle få dage inden jul. Den triste nyhed nulstillede ligesom den smule julestemning, jeg endelig havde fået oparbejdet efter i december, at have mistet en god ven… eller i hvert fald troen på venskabet. Ikke at de to ting tåler nogen som helst sammenligning overhovedet – men trist er det alligevel, når tilliden og fortroligheden brydes.
Ordene var mange og smukke. Men viste sig, at være kun dét.
Ord.
Så blev jeg så klog!
6 Comments
Brian Nilsson
Smuk og stemningsfuldt billede! Jeg nyder ligeledes disse vinterdage på en tur langs Frederiks den 7. kanal her ved Løgstør, en tur på 4,4 kilometer… hver vej. Det giver energi, renser tankerne for livet små og store problemer. Giv tid, giv tid… snart er det forår! 🙂
Glædeligt vintersolhverv og et kommende godt nytår!
Mette
Tak og meget i lige måde Brian
Gitte
Skøn foto, i Kbh er det gråt og “trist”
Det er bare ekstra hårdt at miste i juletiden. Synes også det er på det tidspunkt savnet er størst.
Mette
Julen bliver svær mange år fremover for den familie… men at miste er en uundgåelig del af livet. Desværre.
Anita
Hvor er der smukt derude. Selv Arabella ser ud til at nyde det (selvom der sikkert er en næsefærd af ‘noget’) 😉
Når du viser sådanne stemningsbilleder, så savner jeg min egen lille rulleskøjte…
Mette
Arabella elsker vores fjordeture. Her er plads til at løbe frit uden at genere nogen.