En dyne at slå i
Nåmen så fik vi så besøgt min far i Frederikshavn, hvortil han blev flyttet i går for at få undersøgt hvorfor han har blod i urinen. Vi spurgte min far om der så var nogen, der havde kigget på ham. Og det var der ikke. Man kan så spørge sig selv om, hvorfor han så partout skulle overføres på en fredag, når der ikke foregår en skid undersøgelser i weekenden.
Vi gik på hans sygeplejerske og fik en god snak. Hun kunne godt forstå vores frustration over han var flyttet så langt væk fra sine pårørende og hun var – ligesom vi – overbevist om, at Brønderslev overhovedet ikke har undersøgt muligheden for en plads i Aalborg, hvor han kender personalet og hvor personalet kender ham. Hun noterede vores ønske og anbefalede på det kraftigste, at vi deltog i stuegangen på mandag, hvor der er mulighed for at tale med den ansvarlige læge.
Jeg tager kontakt til min chef i dag og ber mig fri mandag formiddag – og så bider jeg mig fast i deres haser, indtil jeg får en ordentlig forklaring og indtil de bliver så trætte af mig, at de vil gøre hvad som helst for at slippe af med mig.
2 Comments
Laura
Kære Mette
Det er ikke sikkert at du kan bruge det til ret meget, og jeg håber ikke at det kan forstås som et forsøg på at forsvare det utilfredsstillende forløb som det nordjyske sundhedsvæsen har givet jer, men situationen i Aalborg i fredags var den at selv de patienter som var kommet ind i skadestuen der, blev sendt på landevejen hvis de på nogen måde kunne, for vi havde tre senge på alle tosengsstuer, og senge gavl ved gavl på gangene i hele medicinsk center. Hvordan det så ud hos neurologerne ved jeg ikke, men det plejer at følges lidt ad.
Jeg synes bestemt at du skal udbede dig et svar hos ansvarlige læge, men husk også at rette noget af frustrationen mod de beslutningstagere som har nedlagt hele Brovst Sygehus og 1/3 af Dronninglund uden at oprette sengepladserne igen et andet sted.
Jeg håber at det trods alt går fremad med din far, og at urinvejsproblematikken hurtigt kan blive klaret så der kan komme ro på situationen igen.
Mvh
Laura
Mette
Jeg er helt med på, at det ikke er personalet, der kan drages til ansvar her og vi understregede også flere gange overfor sygeplejersken, at det ikke var personligt… men hvor skal vi ellers rette vores frustration hen?
I det informationsmateriale vi fik udleveret stod der, at eventuelle klager kunne rettes til “Centerledelsen”… men hvem er de og hvordan kontakter vi dem… det var ikke muligt at få oplyst.
Desuden tror jeg, som nævnt, ikke et sekund på at Brønderslev overhovedet har forsøgt at kontakte Aalborg. Da jeg ringede og spurgte, hvorfor det blev Frederikshavn var svaret: “Jamen nu hører han jo under Sygehus Vensyssel”. Ja, det er flot, men det gjorde han ikke tre dage tidligere, hvor han var i Aalborg.
Desværre går det ikke fremad – tværtimod. 4 hospitaler på 12 dage… hvor meget genoptræning og ro giver det lige for en gammel mand? Man har desværre glemt, at der er mennesker involveret… og i dette tilfælde meget gamle mennesker, som ikke kan svare for sig.
Min far har betalt skat hele sit liv uden nogen sinde at have behov for offentlig hjælp… og det er sådan man takker ham.
De skulle fandeme skamme sig… beslutningstagerne!