En nærmest almindelig søndag
Med en hund i den ene hånd, et kamera i den anden og en god portion vilje kan man sådan en skøn søndag morgen godt abstrahere fra, at verden ikke er helt som den plejer.
Der var skønt ved fjorden. Morgensolen kiggede gennem disen og der var både stille og lunt. Vi så et par rådyr og en stor flok fugle af en art, der så ud som om de var ved at samles for at rejse mod syd i fællesskab. Ellers var der kun os to.
Vi fik et par timer til at gå. Den rødhårede med dét hunde nu gør… snuse, tisse, rulle, bade. Og hendes matte med et øje på dyret og det andet klistret til 7D’erens okular.
Senere i dag skal jeg på Sygehus Nord. Jeg har min fars bærbare med og selvom han siger “han ikke gider” næsten uanset hvilken type adspredelse vi stiller op med, så tager jeg den med. Måske får han lige pludselig lyst.
Men først har jeg noget meget langt græs der skal slås. Jeg gider heller ikke, men jeg skal. Ha’ en dejlig søndag.
2 Comments
Gitte
Super flot foto.
Håber der går lidt fremad med din far.
Mette
Tak Gitte. Og det går fremad. Ikke sådan fysisk, men han begynder at ligne sig selv og alene det er meget opmuntrende 🙂