Syd, Nord, Dronninglund
Jeg vågnede midt i nat… tænkte… var mandagen bare en ond drøm? Men desværre, så heldig var jeg ikke.
Den mand jeg så i går i den hospitalsseng var kun en skygge af min far. Han er 81, men frisk og aktiv… langt mere end man kan forvente af en mand i hans alder. Eller rettere var frisk og aktiv. At se ham forvandlet til en konfus, mumlende, urolig og lammet patient var næsten ubærligt og jeg skal blankt erkende, at jeg var sønderknust og fyldt med pessimistiske tanker da jeg kørte hjem.
Sovet fik jeg ikke. Nogle få timer måske. Og det var der heller ikke andre i familen der gjorde. Både Poden og jeg tog en fridag… der sker bare ting indimellem ting, der sender arbejde og skole ned blandt de ting, der ikke betyder noget. Det her er en af dem og jeg har heldigvis fuld opbakning fra både min leder og min kollega.
I morges blev min far så overflyttet fra Sygehus Syd til Sygehus Nords Apopleksiafdeling, hvor han skulle udredes. Min mor og min søster var der fra den tidlige formiddag og min søster ringede med jævne mellemrum, når der var nyt at fortælle. Poden og jeg stødte til først på eftermiddagen.
Da jeg trådte ind på stuen sad han op i en kørestol og tog smilende imod mig. Stadig lam i højre side men det konfuse og urolige var helt væk. Han var fuldstændig rolig og klar. Og selv om han har talebesvær pga. lammelsen og kan være lidt svær at forstå, så har han ikke svært ved at finde ordene. Overhovedet. Vi kunne joke med ham. Grine ad og med ham. Han havde sågar irettesagt personalet… de har kaldt ham Leif og ikke Henry, som vi gør… selv om han faktisk hedder begge dele.
Allerede i morgen ryger han videre til Dronninglund Sygehus, hvor genoptræningen starter. Og med hans stædighed er jeg ikke i tvivl om, at han nok skal få det optimale ud af sådan en genoptræning.
13 Comments
Mette
1000 tak for hvert et ord og varme tanke… vi får brug for aj den positive karma, der kan sendes denne vej.
Lis by UK
Herfra sendes mange positive og varme tanker til Jer alle 🙂
Trine med hundene
Sender varme knus og tanker til jer i en svær tid….
Anette B
Hej Mette – øv for nogle triste indlæg – og netop som jeg skulle vise en kollega, som har været på barsel, dine ellers sjove og muntre indlæg – jeg fik helt kuldegysninger..
Jeg ønsker din far, en rigtig god bedring og en varm tanke til jer andre 🙂
Det lyder til at det allerede går i den rigtige retning 🙂
Knus
Anette
Stine
Jeg har sådan tænkt på jer siden jeg læste dit indlæg. Dejligt at høre, at der også er fremgang. Specielt blev jeg glad for at læse I har grinet sammen! Pøj pøj med genoptræningen, godt at høre han er stædig 🙂
Alice M
Se det var dejlig læsning!
Anita
Det gør så forbandet ondt at se sin forælder være en anden end dén, man altid har været vant til at se. Åh, hvor kan jeg huske det … og stædighed er i øvrigt rigtig godt i sådan et tilfælde som nu, er min erfaring.
Jeg ønsker Jer alt det bedste, Mette!
Monica
ah – det var da dejligt at læse det allerede går bedre… puha… god bedring med ham! Stædighed er en god ting!
Jens Larsen
Held og lykke herfra, min far har også været gennem turen, og endda på selv samme sygehus i Dronninglund.
Helle K.
Mine varmeste ønsker og tanker til jer alle 🙂
Deborah
Puha, du kan tro, jeg kan følge dit indlæg både i går og i dag. Jeg har jo selv været der, dog med langt fra så positivt (det må man sige, det er, når man kender alternativerne) udfald. Din far lyder som en kæmper, og det lyder som om, det nok skal ende godt nok. Mange tanker og kram til jer deroppe
MissMuffin
Varme tanker herfra- din far lyder som en herlig gammel mand:)
Lisbeth K
Av, den oplevelse kunne i godt have været foruden. Mine tanker er hos jer. Kram herfra.