Enten eller

Så du måneformørkelsen i aftes? Ja altså ikke fordi jeg gjorde. Det var laaangt over min sengetid. Tilgengæld oplevede jeg den mest fantastiske vindstille morgen med mosekonebryg i solopgangen. Jeg gik og tænkte på, at sådan en morgen er det en fornøjelse, at have hund og at de mennesker, der bare går fra hoveddøren, ud i bilen og ind på jobbet går glip af noget. Meget.

Sanseindtrykket man får sådan en morgen kan man leve på langt op af formiddagen. Deværre holdt det ikke dagen ud og i det øjeblik jeg stemplede ud kl. 15 begyndte den første regn at falde. Så går det fede altså lidt ud af fornøjelsen ved at have hund… ikke fordi, som mangeårig hundeejer har jeg selvfølgelig alt det rigtige i beklædning… men alli’veller! En lun sommeraften er da klart at foretrække.

6 timer… arbejdstimer…  tilbage, så er det allerede weekend igen. Ingen planer forude. Endnu. Og det gør mig ingenting, hvis der heller ingen kommer. Det skulle da lige være hvis (…)

…

PS: også i dag var jeg vidunderlig… men det var denne gang sagt med sådan et lidt underlig ironisk undertone. Et par timer senere gjorde jeg noget mindre klågt og blev fluks oplyst om, at vidunderlig og klåg er en yderst sjælden kombination. Hrmf… somom. Men bare de morer sig 😕

(er der forrresten ikke noget med, at den man tugter elsker man?)