Krig og kærlighed

De faste læsere herinde vil vide, at jeg tilbringer min dag foran en 50″ tv skærm, der i hele arbejdstiden viser TV2 News. På en normal arbejdsdag er det overhovedet ikke noget jeg lægger mærke til… det er som musakken i et supermarked… udelukkende baggrundsstøj.

Men i dag har været en helt særlig dag. Lige fra morgenstunden har vi nemlig kunnet følge redningsaktionen af de 33 minearbejdere i Chile. Og det har været stort og givet kuldegysninger hver eneste gang en ny minearbejder har nået overfladen.

Udover fornøjelsen ved at se lettelsen og gensynsglæden på tv-skærmen har det været så som så med smilene. Jeg har for Gud ved hvilken gang brugt energi på nytteløse meningsudvekslinger med en kollega. Vi kan bare ikke finde ud af at kommunikere. Vi graver os ned i hver vores skyttegrav, nægter at lytte til hinanden og holder i stedet for stejlt på hver vores mening. Jeg bli’r så ked af det bagefter, for det er i virkeligheden et menneske jeg er rigtig glad for og synes vældigt godt om… på alle måder.

Mit Onsdagsmorgen stjerneskudsønske blev altså ikke indfriet… tværtimod… og øv!