Overvejelser for og imod
Der bliver længere og længere mellem indlæggene herinde. Jeg har mistet lysten. Bloggen har været en sjov og god process for mig, men behovet for at skrive “dagbog” er der bare ikke mere. Eller er der i hvert fald ikke lige nu. Måske vender den tilbage. Måske ikke.
Jeg har stor lyst til igen, at dykke ned i anonymiteten og bare være mig. Uden at alle nødvendigvis behøver at vide alt om mig.
Anita beskriver det meget præcist:
Jeg har det derimod utrolig godt med at vide, at ingen rigtigt ved, hvad der egentlig foregår i mit liv lige nu og her. At jeg kan gemme mig og blive lidt væk for første gang i mange mange år. At jeg kan gifte mig, købe hus, uddanne mig eller blot slå en prut, uden en sjæl ville ane det, medmindre jeg fortalte om det. Følelsen af at vende tilbage til “de gode gamle anonyme dage” føles mere og mere tiltalende…
Og det er netop dét, det gør… føles mere og mere tiltalende… i hvert fald for en tid!
Det er ikke sikkert jeg kan holde det… det er sjældent, jeg kan holde min mund ret lang tid af gangen… jeg overvejer for og imod…
– mens jeg holder en, synes jeg, velfortjent efterårsferie!
13 Comments
Anita
Jeg synes det samme som Gitte 🙂
Gitte
Anita, vi er også meget kloge 🙂
Mette
Det er I nemlig… og jeg erklærer mig også enig 🙂
Jeg har nu i øvrigt altid gjort hvad der passer mig!
Gitte
Synes du skal gøre lige hvad der passer dig 😉
Trine med hundene
Arrj Mette…. Du må simpelthen ikke droppe din blog. Den er det første jeg logger ind på når babyen sover til formiddag og harvregrynene skal indtages. Jeg har sagt det før og siger det gerne igen- Dit livssyn og sjove indgangsvinkel til livet er med til at sparke min dag godt i gang. Enten med en latter i halsen over et sjovt indlæg eller lidt eftertænksomhed og følelsen af at man ikke er den eneste der står i “lort til livet” hvis det er et af de mere alvorligere indlæg.
Når det så er sagt, så kan jeg sagtens forstå at du ikke ønsker at dele ALT med os herude. Nogen ting rager bare ikke os og selvfølgelig skal du da have dit helt private liv for dig selv. Men jeg vil altså være ret så ked af at skulle undvære læsning som fx. dengang du stod på R….. og enden var gul og blå:0)) Jeg vil savne dine fantastiske billeder af den røde og ikke mindst feriebilleder der er så godt illustreret at man skulle tro man selv var med på turen:0) Jeg vil savne at følge Nanna som jeg så første gang i Vejle til en udstilling for snart en del år tilbage. En lille frisk pige, var hun og nu på vej til at blive en lille voksen:0)
Jeg håber at “for” vinder for vi er altså mange der vil savne dig hvis du “forsvinder”.
Mange hilsner herfra
Deborah
AMEN!
Helle K.
Det lyder spændende – god fornøjelse med det 🙂
Monica
man skal blogge af lyst – ellers er der ikke noget ved det… ha’ en god ferie !
Mette
Lige pt handler stilheden ikke udelukkende om manglende skrive lyst, men også om, at der er kommet et menneske ind i mit liv, som jeg ikke vil dele og begivenheder som jeg ikke kan dele..!
Endnu!
Deborah
Der har jeg da også været, men så skrev jeg da bare om det, jeg kunne dele. Men jeg kan godt se dilemmaet, for bliver det så “troværdigt”, når der mangler noget væsentligt. Og ja det synes jeg da, for det er jo ikke løgn man skriver, man udelader jo bare noget, som man hele tiden har gjort i større eller mindre omfang ikke?
Helle K.
Jeg har også tænkt den slags tanker – uden at formulere det så godt som Anita og du gør 🙂
God ferie – hvor længe den så end varer.
Heidi
Neeeeeejjjjjjjj……
Elsker dine jævnlige opdateringer og alt og intet.. elsker det.
Men når det er sagt kan jeg faktisk godt forstå dig.
For jeg har mange gange overvejet at starte en blog, men altid droppet tanken, for en blog skal være personlig og med pinlige/skæve vinkler (ja i min verden) og jeg ved jeg ville være den største kryster, og jeg ville ikke turde udlevere mig selv på godt og ondt.
Håber du bare har brug for en tænkepause og vender stærk og fornyet tilbage:-)
Elleres må du have det helt fantastisk og passe godt på tøsebarnet og den rødhårede.
heidi
Deborah
Jeg kan jo kun sige, at alle taler om, hvor trist blogverdenen er blevet. Og samtidig melder nogen af de bedste så fra, og lader os andre tilbage. Det gør jo ikke ligefrem klimaet bedre. Så hold kæft hvor træls, hvis du også melder fra, faktisk en eneste blog jeg slavisk og længselfuldt ser efter indlæg fra (forgæves ret ofte p.t.) dagligt. Pis osse, vil jeg tillade mig at sige. Når det er sagt, så skal lysten drive værket. Jeg må jo så bare håbe, at det holder – at du ikke KAN holde kæft! Men god efterårsferie ihvertfald.