I’ll be back…

Når vinden raser derude både bogstaveligt og i overført betydning, så er det godt at kunne rykke sammen, tænde lys og finde glæde i de helt nære ting. For heldigvis er der også ting at glædes over og heldigvis er der også mennesker, som aldrig svigter uanset hvor underlig jeg er og hvor svære tingene bliver.

Lige nu føles rekylvirkningen som et kæmpe blåt mærke… lige midt i livet… men sådan et forsvinder også, og når den værste hævelse har lagt sig, så tror jeg på, at også jeg kan finde de nye døre, som helt sikkert åbnes.

Som Jens siger: det er jo lykkes dig at komme så langt i livet, mon ikke du kan drive det resten af vejen med samme energi og visdom.

Det tror jeg på… jeg skal bare lige op over kanten!

13 Comments

  • Marlene nu i Norge

    Jeg faldt lige over noget og tænkte på dig:)

    Den er måske lidt slidt, men altid god.

    “Livet er utrygt i djupaste grunn
    vener kan svikte deg, aldri din hund”

  • Monica

    he – så læste jeg denne, efter at have kommenteret på den forrige… der kan man bare se. Du ER typen som formår at fokusere ud over bøvl og bøvs! Skønt.
    kan man bruge den med ” det er altid nogen der har det værre” til noget?

  • Gitte

    Der er dage/tider, hvor man virkelig skal fokusere på alt det gode man HAR og ikke på det man ikke har.

    Lyder nemt, men er s…. svært, men er sikker på at de positive ting er i overtal.

    Mange gode tanker herfra

    • Mette

      Der var en der sagde ude på jobbet i dag: vi er jo ikke hverken syge eller døde. Og nej det er vi ikke og når det første chok har lagt sig, er jeg sikker på, at vi nok skal kommen gennem den her krise også.

  • Deborah

    Sender dig varme tanker til det forblæste og kølige Jydske landskab. Nogengange må man sgu godt være negativ og bare ØV! Selvfølgelig kommer du ovenpå igen, men hvis ikke man mærker “lidt” nedgang, sætter man måske heller ikke så stor pris på de rigtig gode tider? Det synes jeg nu, du og også jeg selv gør, men andre mener åbenbart, at vi skal have kontrasten. Det vender igen, men det kan dælme være hårdt sålænge – I know! Knus fra mig

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *