(…)
Det er snart længe siden vi var venner. Hvad vi er nu, ved jeg ikke… ingenting velsagtens! Men savnet af det menneske, som kendte mig så godt og som altid formåede at få mig til at le uanset, er der stadig. Meget. Og jeg tror aldrig det holder op.
Nogen gange ville jeg ønske, at vi aldrig havde mødt hinanden…
Det er bare forlængst for sent!
3 Comments
Deborah
Tjah, jeg har nævnt det før, jeg havde en barndomsveninde, jeg savner på samme måde stadig og nej, det holder vist ikke op. Så var det sket nu. Ville ønske, jeg kunne sige, det gjorde. Lidt lettere bliver det, men godt bliver det aldrig – heller ikke for mig. Et eller andet sted, tror jeg jo, der er en mening med alting. Også dette og mit savn. Måske det ikke er os der skal lære noget, men dem og nogen må “ofres”, hvis du forstår mig? Det blev så dig og mig, men et eller andet sted — hold op, hvor har de også bare tabt noget værdifuldt. Jeg håber bare for dem, at de ser det en dag. Men så er det nok forlængst for sent! Kan du have en god weekend.
Monica
u ret færdig…:o(
Charlotte
Den kærlighed gør bare så skide ondt… og er som et åbent sår.
Desværre kan jeg ikke sætte plaster på, men jeg kan puste…
Sender varme tanker og puuuuuster 🙂