Gi’ et nap

Sammen med trehundredenogenoghalvfems af mine kolleger deltager jeg i aften i årets firma sommerfest. For mit vedkommende igen bag baren og altså med arbejdstøjet på.

Det er okay. Det er sjovt og man slipper for at have så forbasket meget uld i munden dagen derpå og samtidig ryger der lidt ekstra timer på kontoen.

Der er ikke så mange af de kolleger jeg omgås mest, der deltager… nogen har bare konsekvent Nej hatten på og dem kommer vi ikke til at savne, de bidrager alligevel ikke til feststemningen… andre er desværre forhindret af andre årsager og deres fornøjelige selskab kommer vi afgjort til at mangle.

Også Poden gi’r gerne et nap med, når der indkaldes til ekstra arbejde. I aftes var der Open by Night i vores lille by og hun styrede pølsevognen sammen med Jesper. I ved ham med den sjældne sygdom Progeria. Hele omsætningen af salget på franske hotdogs gik ubeskåret til Jesper, som drømmer om at komme til Spanien og se F.C.Barcelona.