Kost og spand

Jeg troede, jeg skulle ha’ haft gæster til aften, så jeg piskede rundt med støvsuger, gulvklud osv. for at der bare skulle se nogenlunde ordentligt ud (og for at overdøve gyllelugten fra min hund)… men der blev meldt afbud, lige som jeg var færdig.

Ikke at det gør noget, slet ikke – for nu kan jeg sidde her og glæde mig over, at jeg kan springe nemt henover rengøringen i weekenden – den var heldigvis ikke spildt!

Samtidig fik jeg og den rødhårede tid til en time i hundeskoven sammen med Henrik og Viktor, hvilket altid er en fornøjelse.

Og så er der Wallander i mit tv, friskbrygget kaffe i koppen og et enkelt stykke chokolade på tallerkenen – hav en god aften 🙂

.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *