Hele fem
Når morgenen starter med, at jeg er nødt til at lade mig transportere af den store gule fra NT… ja, så er der ikke det store håb for en lykkelig udgang på dagen. Det var da også en af de keeeedelige, som nødvendigvis måtte afsluttes i utide… ved at gå tidligt hjem.
Jeg udnyttede den korte arbejdsdag til at få handlet ind, ikke bare til aftensmad i dag og de næste par dage, men også til Liselotte og Olines chokolade cookies. Det er 2. gang at Poden kommer hjem fra skole inden for kort tid og finder sin mor i færd med at bage… nu skal det så heller ikke gå hen og blive en vane! Hun kunne jo få den tanke at sætte en slags “husmor” prædikat på mig 😉
De her cookies hverken smager eller ser ud helt som dem vi fik til fødselsdagen i torsdags… ikke fordi de er ikke er gode… men Anettes var alligevel en tand bedre. Måske skulle jeg rekvirere en opskrift og prøve dem næste gang. Og så kan jeg jo “belemre” mine kolleger med nybagte cookies i morgen 🙂
En HEL uge vinker forude… uden indbyggede hellig- eller fridage. Heldigt for mig falder den i min korte vagt, hvilket vil sige, at jeg stort set kan gå hjem når jeg vil. Også kl. 14 hvis dagen bare er for kedelig og mine sædvanlige chat buddies er i deres ordknappe hjørne 😕
God mandag til jer!
PS: Poloen holder stadig på værksted og får først montret ny tændingslås i morgen
One Comment
Deborah
Du er godt nok tarvelig at annoncere cookies, når jeg netop igen har beslluttet mig for at tage mig sammen. Ingen kager her! Men det lyder godt! Nu skal jeg i seng, den står på meget tidligt op.