Mere “jordens undergang”
kl. 09:04:29 tikkede der en SMS ind fra poden
Jeg er ikke død!
Hva med dig?
Nope, jeg er her skam også endnu!
.
kl. 09:04:29 tikkede der en SMS ind fra poden
Jeg er ikke død!
Hva med dig?
Nope, jeg er her skam også endnu!
.
4 Comments
Pia
Muhahahahahaha, intet er så skidt at man ik ka komme i godt humør af et sjovt indlæg, tak:)
Gitte
Vi på djævleøen er her også endnu 🙂
Karin - Abildjyden
Hvem troede på det, altså at det var dommedag i dag kl. 9.30, eller hvornår var det nu.
Det er selvfølgelig forskning, og det er jo meget interesant, men skal man tro på det? Jeg gør jo selv mange ting for at udslette jorden, ingen skal pudse en glorie, men at sige præcis hvornår det sker, hm…, vi kan meget i dag, men sige det præcis det tror jeg ikke på.
Katrine
Barnet er ikke uden humor….
Min far fik her i sommer en blodprop i hjertet, og var milimeter fra at dø. Han er 70 år, i rigtig god fysisk form. Cykler 20 km og går 5 km hver dag. Om vinteren går han i motionscenter og styrketræner… Han er ikke-ryger… Og alligevel fik han en blodprop!
Han har haft det ligesom dig, med at komme igang igen. Det mentale spiller et puds, og ofte venter han bare på, at det sker igen. Men i skal begge igang igen… Min far er små småt begyndt med cyklen, bare i et andet tempo og anden distance. Det samme gælder dig! Motionen med den rødhårede er helt fin, men snart må du på cyklen. Bare tag det stille og roligt, så kommer resten af sig selv.
Det værste ved blodpropper er jo nok, at man pludselig bliver mindet om, at man ikke er udødelig (alligevel)